søndag den 14. december 2014

Julegaver til katteelskeren

Mangler du en gave til katteelskeren?

Så kig forbi Catshop Netbutik. De har alverdens ting og sager, der enten forestiller katte eller har kattemotiv. De har vist også lidt til kattene og ikke kun menneskene, men som enhver, som har ejet mindst én kat, ved, så er det kattelegetøj, vi køber, sjældendt nær så interessant, som fx. papkassen det har været i, eller en papirkugle, man taber på gulvet.

Så hvis du, eller én du kender, har en svaghed for kagedåser, ovnhandsker eller viskestykker med katte på, eller mangler en lille kattefigur eller et par postkort, så er det et fint sted at kigge forbi.



Jeg "kiggede forbi" i sidste uge og fik bestilt lidt julegaver, og naturligvis kom jeg også til at købe et par småting til mig selv. Bl.a. et sæt med 3 kagedåser, som jeg blev nødt til at eje. Der skal jo snart bages julesmåkager :)

Jeg modtog mine varer lynhurtigt, så det skulle stadig kunne nåes før jul, og som I kan se, pakker de tingene rigtig fint ind i silkepapir med kattepotespor. 



Jeg bestilte bl.a. denne søde smørboks til min venindes mor (beklager billedkvaliteten. Jeg har lånt billederne fra Catshops hjemmeside). Den kunne jeg ikke stå for, og da hun har fødselsdag i midten af januar, kunne jeg lige så godt tænke fødselsdagsgaver ind i bestillingen, når nu jeg var i gang.

Så er der lidt crazy cat lady over dig - eller én du kender - vil det helt sikkert være et hit med en julegave fra den lille kattebutik.

Dette indlæg er ikke spronsoreret af Catshop, men er skrevet ganske frivilligt :)

mandag den 1. december 2014

Så er det (næsten) jul

Jeg er ikke det allermest entusiastiske julemenneske, der findes. Det er især det der gaveindkøbshurlumhej, der er lidt belastende at have hængende over hovedet, for når først det er overstået, er jeg faktisk ret vild med julen.

En ting, som gjorde mig temmelig julebegejstret, var, da Kæresten kom hjem for lidt over en uge siden med en stoooor pose fra Matas. Han havde været så juleenglesød, at købe en af deres julekalendere til mig - og så kunne det bare ikke blive den 1. december hurtigt nok.

I dag skulle det så være, og efter at have været hjemme siden i torsdags med den ondeste gang hoste, jeg i mit liv har haft, var det et stort lyspunkt at kunne åbne den første pakke i morges.

Jeg fandt en kurv, som pakkerne lige akkurat kunne være i.

I love it! Det er næsten som at være barn igen. Min begejstring vil i hvert fald være lige stor hver eneste dag frem til den 24. december.

Vi køber også Danske Spils skrabekalender hvert år og skraber troeligt hver dag, men det er bare ikke helt det samme...