onsdag den 7. maj 2014

Aaaaaargh!!! Den er tom!

Så er der dømt cremekrise i det lille hjem.

Jeg fik på et tidspunkt Murads Hydro-Dynamic Ultmate Moisture creme, og var meget spændt på at gå i gang med at bruge den.


Jeg tænkte, at en creme, som koster SÅ mange penge, godt nok skulle være effektiv og kunne noget, som ingen andre cremer, jeg har prøvet, kunne.

Da jeg gik i gang med at bruge den, fandt jeg hurtigt ud af, at den er rigtig effektiv, og den kan faktisk noget, som ingen andre cremer har kunnet, så den er faktisk pengene værd.

Den har en lækker blød konsistens og giver min kombinationshud lige præcis den mængde fugtighed, den har brug for, den har været drøjere, end jeg troede, og jeg har nydt at bruge den. Det eneste minus er, at den vist ikke har solfaktor :( Men det har BB-cream, mineral foundation eller Garniers Miracle Cream klaret, så det har jeg levet med.

Men nu ser den sådan ud!!!


TOM!

Økonomien er ikke til at fyre penge af på en ny lige nu, og jeg har andre cremer at gå i gang med, men de kan nok ikke helt hamle op med denne.

Det sidste 3/4 år har jeg ændret min hudplejerutine en hel del (til det bedre), og det kan tydeligt mærkes og ses på min hud, og det skal jo nødigt spoleres af en forkert ansigtscreme :)

Så galt kommer det nok ikke til at gå, men jeg vil da være på udkig efter et godt tilbud på Murads creme eller en god erstatning for den. Forslag modtages gerne.

I morgen vil jeg "klemme" det sidste ud af bøtten og så finde en ny creme frem fra hylden.