torsdag den 26. december 2013

Det sidste julepip

For en uges tid siden skrev jeg lidt om min svaghed for jule"kugler" HER, og at jeg i år har anskaffet mig 2 nye af slagsen. Den pink scooter kan ses i omtalte indlæg, og den anden nye jule"kugle" kan ses lige her.


Er de ikke søde? Den hedder "Frieriet" :)

Jeg elsker sugar skulls og alt i Dia de los Muertos-"stilen", og jeg faldt pladask for de 2 her - både motivet og de fine farver.

Bagsiden ser sådan ud.
De kollegaer, som jeg viste den til, delte ikke helt min begejstring. De syntes vist, den var lige makaber nok, men jeg elsker den og skal finde en fin plads til den til næste jul.

tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul!


Rigtig glædelig jul til alle derude i Blogland.

Jeg håber, at I får en dejlig dag/aften, hvor I end skal være, og hvem I end skal være sammen med.

Billedet er hapset fra min yndlingsbutik i New York, Fishs Eddy. Kig endelig forbi, hvis I kommer på de kanter. Åh, Paradis......!

tirsdag den 17. december 2013

Et nyt medlem af "familien" og lidt fornyelse

For godt 3 uger siden lavede jeg et indlæg om mine planer med mine advents"kranse". Det kan ses lige HER. Planen var at gøre stort set som sidste år. Det var jeg faktisk vældig tilfreds med, og så behøvede jeg ikke at skulle tænke kreativt eller skulle ud og købe nyt.

Det lykkedes mig at få begge advents"kranse" klar til 1. søndag i advent, og det blev mere eller mindre som sidste år. Dog blev der hældt lidt flere små julekugler i lysestagen med skålen, og de små røde og grønne julekugler ved de enkeltstående bloklys blev udskiftet med lidt større julekugler i brune farver.



Og så får I da også lige et billede af min seneste tilføjelse til jule"kugle"-familien: Den pink scooter! Love it, love it, love it!


For dét, at jeg aldrig har noget juletræ, afholder mig absolut ikke fra at udvide jule"kugle"-familien med et nyt medlem eller to hvert år :) I år er det blevet til to. Udover scooteren har jeg anskaffet mig en jule"kugle" med et noget mere morbidt motiv, og den har helt klart delt vandene blandt dem, der har set den.

Jeg smider et billede på af den i løbet af de næste par dage, og så må vi jo se, hvad I, kære læsere, synes om den.

mandag den 2. december 2013

Katte og mænd

Jeg bliver altså nødt til at dele dette link til des hommes et des chatons med jer. Mænd og katte side om side i situationer, som minder om hinanden.

Jeg elsker katte, og jeg har bestemt heller ikke noget imod mænd, som ikke ser totalt frastødende ud, så jeg synes, at billederne her er helt geniale. Og jeg synes faktisk hver gang, at katten vinder de der battler :)


Well, you got the picture, right?

Jeg trækker kraftigt på smilebåndet hver gang jeg ser disse billeder, for pludselig virker de der mænd altså bare ikke så hardcore lækre, men mere sådan lidt: Nåhr, det er da godt forsøgt... For kattene overstråler dem hver gang....efter min mening :)

Enjoy!!!