fredag den 31. maj 2013

Give away hos Miss Betty

Jeg har altid været vild med de her skåle fra Rice, men jeg har indtil nu behersket mig og skyndt mig videre, når jeg har mødt dem både irl og rundt omkring på nettet. Det er nemlig absolut ikke bøtter af denne art, jeg mangler, og når man når en hvis mængde, bliver de ufatteligt besværlige at opbevare.

Og den mængde har jeg nået for læææænge siden...!

Men med denne give away tænker jeg: Hvis jeg nu skulle være så heldig at vinde, er det jo ikke min "skyld". Så er det jo Skæbnen, og den kan man bare ikke sætte sig op imod.

Så jeg smider naturligvis mine lodder i puljen - og krydser fingre den 16. juni 2013.

Deltag i Miss Bettys give away HER


Oh, please let it be me.......

torsdag den 30. maj 2013

How FAB is this?! Fabulously FAB!!!

Spørg mig ikke hvor, hvornår eller hvordan, men jeg faldt for lidt over et halvt års tid siden over denne FABulous hjemmeside.

Hos Fab sælger de stort set alt mellem himmel og jord, men hver vare fås kun i en begrænset periode, så man skal ikke være alt for længe om at beslutte sig, hvis man får lyst til at snolde hos dem.

Og dét får man!!!

Jeg har handlet hos dem et par gange, bl.a. nogle julegaver sidste år, og alt er forløbet næsten gnidningsfrit hver gang (der var lidt problemer med mit husnummer første gang, men det er siden hen blevet rettet. Super god kundeservice). Jeg vil dog anbefale at bestille i god tid, inden man skal bruge sine varer evt. til gaver, for der kan gå op til 3 uger, alt efter hvilken vare man bestiller.

Fragten er ifølge hjemmesiden 4,95 euro pr. ordre, hvilket, jeg synes, er en meget rimelig pris i betragtning af, at de sender med DHL fra Tyskland, men jeg ville nok lige tjekke en ekstra gang, inden jeg trykker KØB, for det lyder meget billigt. Man kan opgradere til ekspres for 8 euro pr. varetype (så vidt jeg har forstået). Hvis man bestiller for over 70 euro, er fragten gratis.

Kig forbi, bliv inspireret, find gaver, som ingen andre kommer med - og kom i godt humør, for en hel del af deres varer kan man bare ikke lade være med at smile af :) Det er ikke for ingenting, at deres slogan er: Smile. You're designed to.

Lidt eksempler på sortimentet.

Puder så lækre, at de er lige til at spise.....næsten.
Klamt eller genialt? Mest det sidste, synes jeg.
Perfekt for en katte-elsker som mig.

Ja, butterfly'en er af træ.
Som nævnt har de kun hver enkelt vare i en begrænset periode (enkelte varer dukker dog op igen med mellemrum), så det er jo ikke sikkert, at I lige kan finde i disse varer, hvis I kigger forbi. Men fortvivl ej, for der er MASSER af andet guf at hygge sig med derinde!

God fornøjelse! Eller gutes Vergnügung!

mandag den 27. maj 2013

Give away hos Frk. Schmetterling

Så faldt jeg igen over en skøn give away. Denne gang er det Frk. Schmetterling, som udlodder et par fine fine øreringe fra Frk. Hansen, og du kan deltage lige HER


Jeg smider mine lodder i puljen om et øjeblik, og venter så i spænding til den 15. juni 2013...

søndag den 26. maj 2013

Det behøver ikke være så svært

Madlavning...!



Det er absolut ikke min ting. Jeg elsker at spise, især mad andre har tilberedt, men det siger mig bare ikke rigtig noget selv at tilberede mad. Jeg er fantasiforladt og mister meget hurtigt overblikket, så når jeg endelig kaster mig ud i madlavning, skal der helst ikke være gang i for meget på én gang. Hverken når det gælder ingredienser eller antal blus.

Og så er jeg opskriftblind... Jeg kan læse en opskrift igennem, og hvis jeg er heldig hænger den første sætning fast. Så når jeg skal lave noget efter en opskrift, tager jeg én sætning ad gangen, for mere kan min hjerne ikke indeholde. Og jeg gør helst alle ingredienser klar, så det hele er lige til at gå til, når først det går løs.

Men ind i mellem bliver jeg så fornøjet over at blive mindet om, at det ikke behøver at være så voldsomt avanceret at tilberede noget god mad.

Jeg er så svineheldig at have en kæreste, som bærer over med mit madlavnings"handicap", og stort set laver mad til mig hver dag. Jeg er især meget imponeret over hans evne til at tage, hvad vi har i køleskabet/fryseren, og så finde på noget supergodt, som jeg aldrig ville have tænkt på.

Det øverste billede er en af hans kreationer. Det er nogle uger siden, men så vidt jeg husker bestod "burgeren" bare af en rugbrødsbolle smurt med lidt Philadelphia, agurk, salat, forårsløg, marzano-tomater, rød peber, røget laks og lidt dilddressing.

Mums.........



Det andet billede er min egen kreation. Jeg var alene hjemme, og som oftest når jeg bare skal lave mad til mig selv, bliver det noget med pasta. Jeg ELSKER pasta!!!!!! Jeg er helt sikker på, at hvis jeg har levet før, var jeg italiener. 100%!!! (Da jeg jo også elsker katte, har jeg måske endda været italiensk huskat).

Det ser måske ikke ud af meget, men det smagte fantastisk! Irmas økologiske pasta, champignoner, rødløg, rød peber,grøn pesto og til sidst lidt spinat. Blande, blande, blande - et voila!!! Herlig aftensmad på 15-20 min. Og der var oven i købet lidt til overs til frokost dagen efter... 

Så ind i mellem skal man have lov til at gøre lidt nemt for sig selv. Især når resultatet ender med at blive super lækkert alligevel.

lørdag den 25. maj 2013

Little Ms. Ladybug give away

Hvis I ligesom jeg ikke kan få nok lysestager, skulle I tage og kigge forbi Little Ms. Ladybugs blog.

Hun giver disse 2 smukke Lene Bjerre lysestager væk, og I kan deltage HER



Jeg har naturligvis smidt mine lodder i puljen, så nu vil jeg krydse fingre lige indtil den 9. juni, hvor den heldige vinder bliver fundet.

fredag den 24. maj 2013

Kærestetur

I pinsen fik kæresten og jeg endelig gjort alvor af at tage på en lille kærestetur. Bare 2 overnatninger.

Valget af destination blev lidt tilfældigt Bad Harzburg i Tyskland. Tyskland havde hele tiden været på tapetet, da vi ville køre selv, men ingen af os havde noget specielt ønske omkring, hvilken by vi ville være i.

Vores fine hotel "Victoria"
Bad Harzburg er en lille kurby i Harzen, som er fin til sådan en lille forlænget weekendtur. Der er 3½ times ren køretid fra Puttgarten. Den nok lidt mere kendte by Goslar ligger kun 10 km. væk, men den droppede vi desværre på grund af vejret. I lørdags, da Danmark havde den skønneste sommerdag med høj sol og 25 grader, rendte vi rundt i ca. 13 grader og øsregnvejr fra ved 12-tiden og til hen ad aftenen. Lidt trist, men vi havde paraplyer og tøj med til det, og vi havde en rigtig super hyggelig tur alligevel.

Regnen i et lille bassin i parken.
Jeg er vild med Tyskland! Jo sydligere jo bedre, og kan jeg ende helt nede i Østrig, er jeg lykkelig. Elsker bjergene dernede. Jeg har en kraftig svaghed for deres byggestil og elsker bl.a. altankasserne med blomster bugnende udover kanten.

Prøv lige at se dette smukke hus.


Desværre blev det ikke til så meget shopping, da mulighederne var lidt begrænsede, men lidt blev det da til.

Her er 3 eksempler på min høst:

Pink plastikskål (købte 2) fyldt med Sour Skittles fra færgen. 

Den lokale boghandler lavede selv bl.a. katte i alle farver og størrelser.
 
Denne fine broche fandt jeg i en genbrugsbutik.

Jeg er meget tilfreds!
 
Så se at komme af sted, hvis I går og overvejer en kæreste- eller veninde-weekend, og det kan klart anbefales at ende et sted, man ikke i forvejen ved særlig meget om, og som man ikke på forhånd har en masse forudfattede meninger om.
 
Endnu et eksempel på den fine arkitektur.

Det blev også til en lille bitte kage......
 
.....på den fine Café Peters som var indrettet i fin art deco-stil. Dejligt!
 

torsdag den 16. maj 2013

Bryan Adams forever!

Så sidder man og zapper og falder pludselig til min store begejstring over en koncert med Bryan Adams.....for så lige bagefter at blive noget målløs over, at det er på dk4!!!

Mine fordomme siger mig, at det kun er ældre mennesker, der ser dk4, men mine fordomme må så revurderes lidt, for nu har jeg set på det i 50 min., og en Bryan Adams-koncert vil jeg hænge på lige meget hvilken kanal, der sender den.

Jeg har været til en god del Bryan Adams-koncerter for 10-15 år siden, og har så ikke skænket ham mange tanker siden, men jeg kan da godt mærke, at jeg igen godt kunne være klar til en koncert, hvis han lagde vejen forbi København...

Her er en af de utallige super ballader, som vel er et af hans varemærker:


Og så vil jeg lige nyde de sidste 15 min.

Inspirationsaften hos Dennis Knudsen Denmark

Forleden var jeg sammen med 11 skønne kvinder til tøseaften i Dennis Knudsens sort/hvide salon inde i centrum af København.

Isabella, med det lyse hår, lytter og giver råd.

1½ times tid med gode råd, tips og tricks om hudpleje, makeup, hårpleje og hårprodukter.

Det herlige udvalg.

Isabella og Michael (tror jeg nok, at de hed) stod for løjerne, og viste et par eksempler på makeup og brug af hårprodukter, og hvordan man hurtigt kan pifte frisuren lidt op, og så kunne vi stille spørgsmål om alt fra tan-in-a-can til øjenbryns-boostere, som blev besvaret seriøst og sikkert, og vi kunne gå om bord i makeup-udvalget, hvis der var noget, vi ville undersøge nærmere.

Indgangspartiet med en smuk opsats i sort.

Til sidst kunne der shoppes igennem, og det var der vist flere, der benyttede sig af... Jeg beholdt pungen i tasken denne gang, men vi fik hver et værdibevis til ½ times personlig makeup-guide, og det skal jeg da prøve! Og mon så ikke også, at jeg kommer til at slæbe en lille smule med hjem? I think so! Jeg fik set mig lidt lun på en ting eller to...


Jeg glæder mig!

Så hvis I kan stimle min.12 tøser i alle aldre (der er dog vist nok en minimumsalder på 16) sammen, så er det er meget sjov og hyggeligt måde at bruge et par timer, og hvem ved? Måske ser man oven i købet endnu lækrere ud, når man går hjem ;-)

søndag den 12. maj 2013

En hurtig lille boganmeldelse

Forleden gik jeg i gang med "I havet er der krokodiller" af Fabio Geda og i den forbindelse luftede jeg tanken om at give den et par ord med på vejen, når jeg var færdig med den. Det blev jeg så allerede i går!


Man skal ikke lade sig narre af coveret, som godt kunne ligne en børnebog. Jeg tror, at den stil er valgt, fordi historien handler om en drengs utrolige, forfærdelige og heldige færd fra han er ca. 10 år til han er 14-15 år.

Sproget, den er skrevet i, passer faktisk rigtig godt til bogens udseende, for det er en lidt naiv fortællestil, som giver god mening i forhold til, hvor drengen kommer fra.

Kort fortalt bliver drengen sendt væk fra sin hjemby i Afghanistan af sin mor, da der er stor fare for, at Taleban enten vil slå ham ihjel eller tage ham med. Man følger så hans oplevelser med at skulle klare sig selv, finde et sted at bo og få noget arbejde, samtidig med at han flygter fra land til land ved "hjælp" af diverse menneskesmuglere og forfærdelige rejsemetoder, og at han skal forsøge at undgå politiet i de forskellige lande.

Det er en fin lille historie, men hvis ikke jeg vidste, at den er bygget på fyrens virkelige liv, ville jeg nok synes, at han er lige lovlig heldig hele vejen igennem. Jo, han bliver udsat for nogle ganske forfærdelige oplevelser, men der bliver på en eller anden gået lidt let henover dem - også pga. fortællestilen - så man ikke helt "mærker" det, og alt flasker sig hele tiden i sidste ende for ham.

Men ikke desto mindre tog jeg mig selv i flere gange i løbet af bogen at tænke, at de fleste af os danskere ikke ved ret meget om, hvad mange flygtninge, som kommer hertil, rent faktisk har været udsat for, og nok har det med at undervurdere, hvad den slags oplevelser kan gøre ved et menneskes skrøbelige psyke. Så i den forbindelse er den en god lille øjenåbner, der kan sætte lidt tanker i gang.

lørdag den 11. maj 2013

En lille smule luksus

I går tog kæresten, hans datter og jeg en lille tur ud i forårsvejret. Vi endte på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro, hvor den lille bitte hyggelige dessert boutique (ja, sådan kalder de det på hjemmesiden) Strangas ligger i starten af Åboulevard.

Vi blev meget hurtigt enige om, at vi vist lige skulle tjekke de der macarons ud.

 Før-billede af de smukke macarons.

Jeg valgte jordbær/basilikum og saltkaramel. De andre valgte hhv. jordbær/basilikum, passion, hindbær og chokolade. (Den med citron/viol må jeg have til gode).

Og hold da helt op!!! De var pengene værd!
 
Jeg har været vild med macarons siden de kom frem, men det har mest været pga. udseendet; de smukke farver og den fine glatte runde facon. Når jeg endelig har smagt nogen, er jeg egentlig altid blevet lidt skuffet. Enten har de været for bløde, eller også har de ikke rigtigt smagt af noget. Øv!
 
Men de her levede helt op til mine macarons-forventninger: En god størrelse, bløde men med lidt crunch på ydersiden og så smagte de af det, de skulle smage af.


Efter-billede - ca. 7 minutter efter køb...
 
Bagefter tog vi hen på Café Overfor på Rosenørns Allé, hvor jeg fornøjede mig over den dejlige lysegrønne trækrone, vi kunne kigge op i.
 
 
 
Det er altså skønt at det længe ventede forår endelig er kommet!


fredag den 10. maj 2013

Jeg har lige læst.....

  

New York af Edward Rutherfurd.

En ordentlig moppedregn på lidt over 900 sider! Til gengæld vejer den næsten ingenting...

Jeg ELSKER New York City, så naturligvis måtte jeg læse denne bog, men min begejstring er godt nok ikke helt nær så stor som diverse anmelderes.

Der er nogle historiske ting og sager, som jeg synes er rigtig interessante (bl.a. har jeg aldrig være bevidst om englændernes indflydelse og magt derovre), når man har været i NYC og dermed kender lidt til byen, men jeg havde meget svært ved at involvere mig i de personer, man følger.

Man følger nogle familier over en kortere eller længere periode, i løbet af de ca. 350 år bogen spænder over, men i og med det er en meget lang periode, der skal dækkes ind, er der naturligvis nogle store spring i tid, så det ene kapitel følger ex. faderen, hvis søn lige er blevet 5, og i næste kapitel følger man så sønnen, som nu er 20 og i fuld gang med sit voksenliv.

Jeg tror, at det er der, den taber mig lidt, for jeg følger ikke, at jeg kender personen - i mit ekspempel sønnen - nok til at leve med i hans fortælling.

Men alt i alt en udemærket bog, og et must for alle os NYC-freaks, der findes derude.

I går aftes gik jeg så i gang med "I havet er der krokodiller" af Fabio Geda.


Den er baseret på Enaiatollah Akbaris fortælling fra det virkelige liv, hvor han som ca. 10-årig bliver sendt væk af sin mor for at redde ham fra de lokale talebanere, og derefter må lære at klare sig selv.

Jeg har fået den anbefalet af en veninde, som er boghandler, og som sagde, at hun faktisk ikke harvde forventet så meget af den, men var blevet rigtigt positivt overrasket, da det endte med at være en rigtig god bog med en rigtig fin hisktorie.

Indtil videre synes jeg, hun har ret.... Og så er den kun på 169 sider, hvilket er peanuts i forhold til den bog, jeg lige har lagt fra mig.

Den får nok et par ord med på vejen her på bloggen, når jeg er færdig med den.

torsdag den 9. maj 2013

Mors dag

Summerbirds fine billede



Jeg har altid været lidt ambivalent, når det gælder "mærkedage" som fx. Mors dag og Valentins dag.

På den ene side er det jo fint, at der er en dag, hvor man kan give sin mor eller sin valentin lidt ekstra opmærksomhed, men på den anden side burde det ikke være nødvendigt med den slags dage, hvor vi alle gør det samtidigt.

Vi burde være opmærksomme på hinanden uden at skulle huskes på det af chokoladeleverandører og blomsterhandlere, og det burde ske over hele året i stedet for en enkelt dag. Og hvis det endelig skal foregå én dag om året, var ens fødselsdag vel et oplagt valg...

Ikke desto mindre hoppede jeg på én af chokoladeleverandørernes Mors dag-tilbud i går men må indrømme, at jeg udelukkende havde mig selv og kæresten i tankerne som modtagere.

Jeg får Summerbirds nyhedsbrev og syntes, at de her miniflødeboller bare lød for gode til at gå glip af, så jeg drønede over i Magasin og købte en pakke, som vi spiste med stor velbehag i går aftes. De var alle 56,- værd! Mums!

Mørk chokolade, jordbær/hindbærskum, marcipanbund og et hjerte af hvid chokolade med lidt syrligt krymmel på. Hvad kan man forlange mere?


Og mit lidt mindre fine billede...
 
Så hvis du vil have et forslag til en lille rar opmærksomhed til Mor, kan jeg kun afbefale disse miniflødeboller. Og prisen er oven i købet overkommelig...

onsdag den 8. maj 2013

Mine lysegrønne fingre

Rigtig mange katte (og hunde), som får lov at komme ud, spiser gerne græs. Det er godt for deres maver, og gør risikoen for bl.a. hårboller lidt mindre.

Min Max kommer jo ikke ud, så jeg har jævnligt besøgt dyrehandlen og købt kattegræs, som så har holdt i kortere eller længere tid, men Max elsker sit græs, så naturligvis køber jeg det ind til ham.

Nu har jeg dog taget mig sammen og købt kattegræsfrø OG jord, og det er faktisk lykkes mig at få kattegræs til at vokse op af en potte og se rigtig fornuftigt ud... Og Max spiser det med stor velbehag, hvilket jo er det vigtigste, så det er en stor succesoplevelse.

Man siger jo, at man skal glæde sig over de små sejre, så det gør jeg i fulde drag.


Skiltet har jeg fået af en gammel kollega, som faldt over det på en ferie i Tyskland og straks tænkte på mig og mine dengang 2 katte, som hun passede ind i mellem.

søndag den 5. maj 2013

Søndags-shopping

Vi tog lidt på "landet" i dag, nærmere bestemt Ringsted, og endnu nærmere bestemt Ringsted Outlet.

 

Det er en lille outletby med butikker fra bl.a. Saint Tropez, Levi's, Hugo Boss, Nike, Puma og min favoritbutik dernede: Le Creuset.


Jeg holdt mig faktisk fra at købe noget derinde, for jeg er for længe siden nået dertil, hvor jeg skal tænke mig om, før jeg slæber mere ind i mit hjem... Men det var ikke fordi, jeg ikke var fristet.

Le Creusets vindue

Det er et ok sted at tage hen måske 1 gang om året. Oftere, synes jeg ikke, er nødvendigt. Og selvom prisen er lavere end i de "rigtige" butikker, kan man alligevel komme af med en del.

Jeg fik dog shoppet en lille bitte smule: En fin hindbærrød køkkenvægt og et par Puma-sko. Meget nøjsomt, men jeg er godt tilfreds.

Nøjsom shopping

En fin lille søndagsudflugt, men der skal flere butikker til, før jeg tager oftere derned. Og så er der kun 2 spisesteder indtil videre. McDonald's og en temmelig middelmådig café.

Med prøv det og bedøm selv.

Max the cat - og de andre 2... Del 2


Den skønne Max

I går fortalte jeg lidt kort om de to dejlige katte, der har været i mit liv før Max.

Jeg havde været "kattefri" i ca. 3 år, da jeg tog med min veninde og hendes mor til Inges Kattehjem for at hente en kat (Dolly) til min venindes mor.

Et katteinternat er et meget "farligt" sted for katteelskere uden kat, men jeg tænkte, at der da ikke kunne ske noget ved lige at tage med derud. Vi skulle jo bare hente en kat, og jeg gik ikke umiddelbart med tanker om at anskaffe mig en ny kat. Jeg var sikker på, at jeg skulle have kat igen på et eller andet tidspunkt, men når den tid kom, ville jeg tage ud og kigge fx. hos Inges Kattehjem og Kattens Værn, og hvis katten ikke lige var der, så ville tage ud og kigge en anden gang, indtil den rette kat dukkede op.

Jeg havde også skaffet mig af med både kattebakker og transportkasser, så jeg var helt rolig ved at tage med...

Vi kører spændte til Inges Kattehjem i Glostrup, hvor vi skal se min venindes mors kat for første gang og have hende med hjem.

Vi kommer ind ad døren, og den første kat, mit blik falder på, er en smuk grå ungkat med en dejlig halvtyk pels á la maine coon og norske skovkatte.......og jeg falder med et BRAG!!!

Jeg stryger lige hen og skal hilse, og han er en så venlig, glad og snakkende lille kat, at jeg bare forelsker mig i ham lige på stedet.

Nå, men nu var det jo Dolly, vi var kommet for at hente, så jeg måtte jo løsrive mig, men efter at have hilst pænt på Dolly, benyttede jeg første chance, jeg fik, til at gå tilbage og snakke med Max, som der stod på hans seddel.

Han var ca. 1 år gammel, sandsynligvis indekat, da han ikke var øremærket eller chippet, og han var blevet indfanget i Farum Midtpunkt 14 dage før.

Det trak virkelig i mig, men jeg besindede mig og forsøgte at være lidt velovervejet og fornuftig, så efter at have vist ham til min veninde, lykkedes det mig modvilligt at løsrive mig. Vi kommer ud til bilen med Dolly og hendes udstyr, og jeg står og kigger på alle de biler, der kommer kørende med alle de familier, der skal ind og kigge på kattene, og jeg tænker: "Hvad nu hvis en af de familier ser, hvad jeg så i den lille skønne kat, og tager ham med med det samme?" - og jeg kunne mærke lidt panik i maven. Jeg fattede i forvejen ikke, at han havde få lov til at sidde der i 14 dage. Til sidst sagde min veninde meget resolut, at nu gik vi altså ind til den kat igen, og så måtte jeg jo beslutte mig!

Vi gik ind igen, og det korte af det lange er, at jeg endte med at købe kattemad, kattegrus, kattebakke, transportkasse og...... Max! Og da jeg sad i bilen med ham i kassen på skødet, føltes det bare helt rigtigt, og sådan har det føltes lige siden.

Han er en utrolig smuk, venlig og meget charmerende kat, og de fleste falder hurtigt for ham. Han er lidt en blanding af mine to "gamle" katte, for han er utrolig social og vil helst være, hvor vi andre er. Han går meget sjældent ind i et andet værelse og lægger sig, hvis jeg eller kæresten er hjemme, og han vil meget gerne være med både i køkkenet og på badeværelset. Når vi går i bad, lægger han sig på bademåtten og slapper af og venter. Til gengæld vil han ikke ligge på os, men meget gerne ved siden af på sofaen og i min fodende om natten, og han vil heller ikke bæres. Helt perfekt!

Det var historien om Max. Det eneste, jeg aldrig har været helt tilfreds med, er faktisk hans navn. De kaldte ham Max på internatet, så det gjorde jeg også, alt i mens jeg ind i mellem testede andre navne, men ingen passede rigtigt til ham. Så efter en måneds tid måtte jeg bøje mig, og han har heddet Max lige siden....og lystrer faktisk navnet, for selvfølgelig kan katte det :)

Jeg kan kun anbefale at tage forbi et af katteinternaterne, hvis man går i kattetanker. Ens samvittighed får det også meget bedre af det...


lørdag den 4. maj 2013

Max the cat - og de andre 2... Del 1

I min husstand er vi 2 faste beboere: mig selv og så min øjesten Max.

Jeg elsker katte og har gjort det lige så længe, jeg kan huske tilbage. Da jeg var lille pige og selv kunne begynde at skrive ønskeseddel, stod der altid "En kattekilling" som det første ønske.

Jeg fik først en kattekilling, da jeg var 19...

En af min mors kollegaers kat havde fået killinger, og af en eller anden grund gik mine forældre med til, at vi fik en af de små grå uldklumper, der møvede rundt på sofaen.

Yo-Yo, som var en blanding mellem en perser og en siameser, var en meget bestemt dame, som ikke var den store nussekat, ikke rigtig gad at snakke med andre mennesker og slet ikke gad at blive båret, men på trods af hendes lidt reserverede væsen, var hun den sødeste kærligste kat.

Da Yo-Yo var 3-4 år, så jeg et opslag på min arbejdsplads, hvor en medarbejder havde en maine coon-killing til salg, og da jeg så billedet af den lille chokoladeæske-killing, tænkte jeg: Den skal jeg have!!!

Så jeg købte mig en racekat!

Jeg var på udstilling med Zimba et par gange, men han var et meget nervøst gemyt, som stort set hyperventilerede hele dagen igennem på udstillingerne, så det droppede jeg hurtigt. Det var simpelthen dyreplageri for en kat som ham, så på trods af et par fine placeringer blev det ikke til mere.

Zimba var til gengæld alt, hvad Yo-Yo ikke var, når det kom til nusning. Han elskede at ligge på én i sofaen - gerne hele aftenen - og hvis han kunne blive båret rundt, var han en lykkelig kat.

De blev aldrig rigtig gode venner. Zimba levede lidt på tålt ophold, og Yo-Yo syntes vist generelt, at det var lidt belastende at have den der anden kat rendende rundt.

Yo-Yo blev 18 og Zimba blev 17, og jeg måtte desværre af med dem med kun ca. 1 års mellemrum. Dét var godt nok hårdt, og jeg besluttede mig for at prøve at være "kattefri" i minimum 1 år.

Det blev til omkring 3 år... Lige indtil jeg i september 2010 tog med min vendinde og hendes mor ud til Inges Kattehjem i Glostrup for at hente en kat til min venindes mor...

Den fortælling vil jeg vente med til i morgen, for lige nu vil jeg nyde synet af den smukke Max, som ligger og sover i solen i vindueskarmen...
 

Max ca. 1½ år gammel (maj 2011).
Sådan ser man ud, når man har tygget i sin mors 
taske, og "mor" ikke har opdaget det endnu...

Lidt om mig...

Tja, så kaster jeg mig også ud i den fagre nye verden af blogs. Ja, den er i hvert fald ny for mig.

Jeg har tænkt lidt over, hvorfor jeg skulle starte en blog, for jeg har ikke et liv, som er specielt anderledes end så mange andres, eller foretager mig mere interessante ting end de fleste. Jeg er heller ikke særlig kreativ eller en ørn til at lave mad (faktisk plejer kæresten at "få lov" til det). Jeg kan godt lide at bage, men gør det for sjældent, og jeg kan ikke fremtrylle 7-lags kager eller cupcakes med alverdens dekorationer på...men det plejer at smage godt.

Jeg har heller ikke et erhverv, som gør at jeg kender Københavns in-crowd eller bliver inviteret til dit og dat.

Jeg er vist, som folk er flest, så hvorfor nu den blog?

Jeg er kommet frem til, at jeg vist bare savner at skrive dagbog. Jeg skrev dagbog i mange år; i perioder hver dag, men der kunne også gå uger eller endda måneder i mellem. For ca. 6 år siden gik der så så lang tid, at jeg helt holdt op. Behovet var der åbenbart ikke mere, og så er jeg aldrig gået i gang igen.

Men bloggen er jo en gylden mulighed for igen at få skrevet stort og småt ned - og nu kan man få billeder med... Det er jo helt genialt!

Så nu prøver jeg at se, om det er noget for mig, og er der nogen, der vil læse med, vil det da glæde mig meget, og hvis ikke, ja så satser jeg på at hygge mig med det alligevel.