torsdag den 26. december 2013

Det sidste julepip

For en uges tid siden skrev jeg lidt om min svaghed for jule"kugler" HER, og at jeg i år har anskaffet mig 2 nye af slagsen. Den pink scooter kan ses i omtalte indlæg, og den anden nye jule"kugle" kan ses lige her.


Er de ikke søde? Den hedder "Frieriet" :)

Jeg elsker sugar skulls og alt i Dia de los Muertos-"stilen", og jeg faldt pladask for de 2 her - både motivet og de fine farver.

Bagsiden ser sådan ud.
De kollegaer, som jeg viste den til, delte ikke helt min begejstring. De syntes vist, den var lige makaber nok, men jeg elsker den og skal finde en fin plads til den til næste jul.

tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul!


Rigtig glædelig jul til alle derude i Blogland.

Jeg håber, at I får en dejlig dag/aften, hvor I end skal være, og hvem I end skal være sammen med.

Billedet er hapset fra min yndlingsbutik i New York, Fishs Eddy. Kig endelig forbi, hvis I kommer på de kanter. Åh, Paradis......!

tirsdag den 17. december 2013

Et nyt medlem af "familien" og lidt fornyelse

For godt 3 uger siden lavede jeg et indlæg om mine planer med mine advents"kranse". Det kan ses lige HER. Planen var at gøre stort set som sidste år. Det var jeg faktisk vældig tilfreds med, og så behøvede jeg ikke at skulle tænke kreativt eller skulle ud og købe nyt.

Det lykkedes mig at få begge advents"kranse" klar til 1. søndag i advent, og det blev mere eller mindre som sidste år. Dog blev der hældt lidt flere små julekugler i lysestagen med skålen, og de små røde og grønne julekugler ved de enkeltstående bloklys blev udskiftet med lidt større julekugler i brune farver.



Og så får I da også lige et billede af min seneste tilføjelse til jule"kugle"-familien: Den pink scooter! Love it, love it, love it!


For dét, at jeg aldrig har noget juletræ, afholder mig absolut ikke fra at udvide jule"kugle"-familien med et nyt medlem eller to hvert år :) I år er det blevet til to. Udover scooteren har jeg anskaffet mig en jule"kugle" med et noget mere morbidt motiv, og den har helt klart delt vandene blandt dem, der har set den.

Jeg smider et billede på af den i løbet af de næste par dage, og så må vi jo se, hvad I, kære læsere, synes om den.

mandag den 2. december 2013

Katte og mænd

Jeg bliver altså nødt til at dele dette link til des hommes et des chatons med jer. Mænd og katte side om side i situationer, som minder om hinanden.

Jeg elsker katte, og jeg har bestemt heller ikke noget imod mænd, som ikke ser totalt frastødende ud, så jeg synes, at billederne her er helt geniale. Og jeg synes faktisk hver gang, at katten vinder de der battler :)


Well, you got the picture, right?

Jeg trækker kraftigt på smilebåndet hver gang jeg ser disse billeder, for pludselig virker de der mænd altså bare ikke så hardcore lækre, men mere sådan lidt: Nåhr, det er da godt forsøgt... For kattene overstråler dem hver gang....efter min mening :)

Enjoy!!!

lørdag den 30. november 2013

If it ain't broken.....

I morgen er det 1. søndag i advent, og jeg tog mig sammen i dag og gik i kælderen og slæbte mine juleting og -sager op, så jeg kan være klar med advents"krans" og kalenderlys i morgen.

De 2 billeder nedenfor er faktisk fra sidste år, men jeg satser på at gentage succes'erne, så begge adventsopsætninger vil blive stort set identiske med dem på billederne.
Denne er i den mere klassiske kategori. De 3 store julekugler købte jeg i Søstrene Grene for efterhånden en del år siden, og de små julekugler/-stjerner er vist bare fra Fakta eller noget i den stil. Lysestagen med skål er fra Stelton, og er en firmajulegave, som nok er 5-6 år gammel. Den er kun fremme til jul, for resten af året har jeg ingen idé om, hvad jeg skal bruge den til.
Nr. 2 her er vel egentlig også ret traditionel, men jeg synes alligevel at den pink Frihedsgudinde og vandmelonlampen giver det et lidt utraditionelt strejf - også selvom både Frihedsgudinden og lampen står permanent fremme på hylden og intet har med julen at gøre :)

Igen er de små julekugler købt i Fakta eller lignende, og lysene er fra Ikea. De har dem også i år.

Nemt og simpelt og derfor holder jeg mig til det igen i år. Så kan jeg måske tænke i lidt andre baner til næste år, men den tid den fornøjelse.

Glædelig 1. søndag i advent alle sammen!

lørdag den 16. november 2013

Rudolf med på job

Med fare for at være årsag til en del måben og forbløffelse i Blogland må jeg sige, at jeg ikke er det store julemenneske...! Jo, når vi når helt til juleaften, nyder jeg aftenen og hygger igennem, men hele december er bare lidt anstrengende for mig med alt den planlægning og gaveindkøbsræs og hele København proppet med folk, når man skal hjem fra job med metroen... Meget stressende! :) De sidste år har jeg simpelthen taget konsekvensen af min julelede og taget fri hele ugen op til jul, og det har gjort en kæmpe forskel! Det, at jeg ved, at jeg har en hel uge til at få styr på gaverne uden nødvendigvis at skulle rundt i butikkerne om eftermiddagen eller i weekenderne sammen med 75% af Danmarks befolkning, har fået mig til at tage det hele meget mere roligt og slappe mere af i december. Så nu kan jeg faktisk godt nyde julestemningen lidt mere, end jeg kunne før.

Men nu har jeg indkøbt mig en lille ting, som min veninde og jeg faldt over forleden i Starbucks i field's, og som vi ikke kunne lade stå. Den får mig til at glæde mig en lille smule mere til 1. december, hvor julen starter for mig.
Er han ikke bare for sød?!

Han står på mit job og venter på at komme i brug, og det bliver da en sand fornøjelse at drikke kaffe af ham hver dag.

Vi snuppede desværre de 2 sidste, og fyren i kassen tvivlede på, at de fik flere, men man kan måske være heldig i lufthavnen. Han kostede 89,-.

Jeg elsker den slags julegrej! :)

mandag den 11. november 2013

Jeg er en heldig rad!

For en måneds tid siden havde jeg min første give away, og det synes jeg faktisk var rigtig sjovt. Eller sjovt er måske så meget sagt, men jeg det var en dejlig nem måde at glæde et andet menneske, og det gør også én selv glad - og giver lidt god karma, er jeg sikker på :)

Jeg deltager også selv i en del give aways rundt omkring, og den sidste måneds tid har jeg godt nok været helt usædvanligt heldig.

Den give away, jeg blev mest begejstret for at vinde, foregik hos For 2 kr. blandet, hvor jeg vandt et sæt med 2 Mummi-krus, 1 Mummi-skål og 1 Mummi-kakaokande.
Jeg elsker Mummi, så jeg blev meget meget glad for at være blevet den heldige.

Et par uger efter fik jeg en mail fra Blue Eyed Flower, hvor der stod at jeg havde vundet en dejlig creme fra L'Oréal.
Jeg er superspændt på at prøve den, når jeg er færdig med den creme, jeg har gang i i øjeblikket.

Et par dage efter lå der en mail fra søde Katharina Kjeldgaard, som havde haft en give away, hvor man kunne vinde 3 produkter fra Qua.
Jeg har aldrig prøvet deres produkter før, men jeg har hørt rigtig meget godt om dem, så det er jeg også spændt på. Især tiltaler håndcremen med citrus mig meget.

Så gik der et par dage, og der kom endnu en mail. Denne gang fra Onkel Anne, og gevinsten var "Slip Rynkehysteriet" af Anette Kristine Poulsen med bloggen Beautyspace. Jeg har ikke modtaget den endnu, men jeg håber hver dag, at den ligger i postkassen og venter på mig, for jeg glæder mig til at suge til mig af gode råd, tips og tricks.

Så jeg føler mig SÅ heldig og meget taknemmelig i øjeblikket. Især fordi jeg ikke deltager fuldstædig ukritisk i alle give aways, jeg møder. Jeg deltager udelukkende, hvis gevinsten er noget, jeg vil blive rigtig glad for at vinde, for jeg vil ikke tage en andens chance for at vinde (hvis det giver mening), ved bare at smide et lod i puljen her der og allevegne.

Så selvom du ligesom jeg er en af dem, som altid har sagt "Jeg vinder AAAAALDRIG noget", så tag chancen alligevel og smid en kommentar, hvis du møder en give away med en præmie, som du rigtig gerne vil vinde. Det kan rent faktisk lade sig gøre at blive den heldige en gang i mellem :)

lørdag den 9. november 2013

Så er vi hjemme igen

Kæresten og jeg er lige kommet hjem fra 4 dage i London, og det var en herlig tur.

Hvad der overrasker mig en hel del er, at jeg stort set ikke har shoppet noget....! Hvor underligt er det lige?!

Jeg fik shoppet lidt Chanel neglelak og en lille håndcreme i lufthavnen.
Udover det fik jeg handlet lidt i Boots, og så fik jeg købt en lille katte-babushka på et lille marked, vi kom forbi. Prøv lige at tjekke den mindste kat. Den er ikke mere end et par millimeter eller 3, men den er alligevel malet ligesom de andre. Utroligt!
Vi gik rigtig meget rundt og så rigtig mange ting, men den eneste deciderede turistattraktion, vi var forbi, var London Eye. Vi havde købt billetterne hjemmefra på http://www.londonbilletter.dk/, og det kan altså klart anbefales. Vi købte den dyre variant, hvor man både sparer billetkøen og køen til selve hjulet, så vi røg lige igennem.
Superfin tur!

 
Ja, så begejstret ser man ud, når man tager en tur i London Eye :)
Vi fik også spist en masse dejlig mad. Bl.a. på Busaba Eathai, som jeg varmt kan anbefale; skøn mad og hurtig og frisk betjening.

Vi spiste middag på Gordon Ramsays Maze Grill, som var en interessant oplevelse. Maden var helt fantastisk, og betjeningen var også glimrende, men hold da helt op, hvor de kan beskæftige folk på de restauranter. Fra vi kom ind ad døren, og til vi gik igen 2½ time senere, havde ikke mindre en 10 forskellige ansatte været forbi vores bord med en eller anden funktion. 2 af dem foldede vores stofservietter, når vi gik på toilettet!? Hvorfor???!!! Så det var ikke en ubetinget afslappende oplevelse med alle de mennesker, der hele tiden summede omkring os, men jeg vil dog alligevel anbefale at prøve at spise sådan et Michelin-stjerne-sted, for der er altså bare forskel.

Vi spiste også på Jamie Olivers Jamie's Italian, og det var altså også helt ok. En del mere afslappet end Ramsays :) Jeg elsker italiensk mad, og for min skyld behøver det ikke være specielt fancy, så den pasta med lækker tomatsovs, jeg fik, var lige, hvad jeg havde lyst til den dag til frokost, og det mest geniale er, at man kan vælge mellem to forskellige størrelse portioner. Skønt! Er I til italiensk mad, så kig forbi.
Desserten på Jamie's Italian. Yum Yum! Jeg måtte endda levne..... ;-)  What a waiste :)
Så der var ikke så meget shopping, men til gengæld en masse dejlig mad og fine oplevelser, og alt i alt en rigtig skøn tur. Jeg tager gerne tilbage en anden gang :)

mandag den 28. oktober 2013

Efterlysning: Tips til London

Om ikke så forfærdelig lang tid tager Kæresten og jeg en tur til London i 4 dages tid - og vi glæder os!
Jeg var i London med en veninde engang sidst i 80'erne eller noget lige deromkring, og jeg kan faktisk ikke huske ret meget andet end, at det var helt vildt varmt. Og det kan jo ikke bruges til så meget i november måned.

Så jeg har brug for hjælp... Hvis nogen af jer, som læser med, har et tip til en lækker restaurant, en butik man ikke skal misse, et godt sted at drikke high tea eller noget helt fjerde, så vil jeg rigtig gerne høre om det. Planen er bl.a. at få købt nogle julegaver med hjem, så især shoppetips vil være meget velkomne.
Så hvis I har et tip til London, I har lyst til at dele, så smid endelig en kommentar :)

søndag den 20. oktober 2013

Skotsk shortbread og de bedste cookies

Jeg havde fødselsdag for nyligt, og i den forbindelse forkælede jeg mine kollegaer, mine fødselsdagsgæster og ikke mindst mig selv med at bage småkager i form af skotsk shortbread, som nok er min yndlingssmåkage, hvis jeg absolut skal vælge én :)

De er supernemme at lave, så jeg tænkte , at jeg lige ville smække opskriften ind her, hvis andre skulle have lyst til at smage. Opskriften lyder på 12 stk., men jeg lavede dem lidt mindre, så jeg fik flere end 12 ud af portionen.

Skotsk shortbread:

175 g. hvedemel
50 g. majsmel
50 g. flormelis
115 g. smør skåret i små stykker
2 spsk. vand
1-2 spsk. sukker til at pynte med

1. Kom lidt mel i udstiksformen og beklæd to bageplader med bagepapir. Tænd ovnen på 200 grader.

2. Sigt begge slags mel og flormelis i en skål. Gnid smørret i blandingen, til den hænger sammen. Tilsæt 2 spsk. vand og ælt til en ensartet blød dej. Du kan også putte alle ingredienserne i en foodprocessor.

3. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og stik kagerne ud med en form på ca. 8 cm. i diameter.

4. Bag kagerne ved 200 grader i 25-30 min., til de er svagt gyldenbrune. Lad dem afkøle på bagepladen.

I min ovn skulle de kun have 15-20 min., og det er en god idé at holde godt øje med dem, for pludselig går det stærkt, så de kan let blive lidt for mørke.

I dag står den igen på bagning, og lige nu står der en dåse kondenseret mælk og bobler lystigt på mit komfur. Det skal den gøre i hvert fald 2 timers tid endnu, for jeg skal prøve The Food Club's Bedste Cookies. Opskriften findes lige HER.

Ser de bare lige lidt for lækre ud?! Billedet er hapset fra The Food Club.
Jeg glæder mig helt vildt til at smage dem, og så er det første gang, jeg kaster mig ud i at bruge kondenseret mælk, så det er lidt spændende.

Hav en rigtig god søndag derude, og har I tiden så bag noget rigtigt lækkert til eftermiddagskaffen :)

lørdag den 19. oktober 2013

Kender du Harry Hole?

Før sommerferien underholdt jeg lige HER en lille smule om, hvilken bog jeg havde tænkt mig at slæbe med på ferien.

Jeg fik også startet på den udvalgte bog lige inden ferien, og jeg slæbte den skam også med på ferien - og hjem igen.....uden overhovedet at have åbnet den.

Den lå så herhjemme i et godt stykke tid, før jeg tog konsekvensen og droppede den indtil videre til fordel for "Politi" af Jo Nesbø, som havde ligget og kaldt på mig ovre på hylden sammen med resten af serien om den kære Harry Hole fra Oslo.

Og det har jeg ikke fortrudt.

Det er jo som juleaften, hver gang der udkommer en ny Harry Hole-bog og efter afslutningen i den forrige bog "Genfærd", kunne man da næsten ikke vente til denne efterfølger kom.

Jeg er næsten halvt igennem, og den er som sædvanlig super spændende, og det kører på fra første side. Puha......

Hvis du kan lide krimier og endnu ikke har stiftet bekendtskab med Jo Nesbøs prøvede politimand Harry Hole, så kom i gang!!! :) Jeg var hooked fra første bog, jeg læste, som faktisk var den 3. i serien. Jeg kunne dog hurtigt mærke, at jeg manglede de 2 første, for at have det fulde billede af personen og historien om/bag Harry Hole, så dem læste jeg op på i en fart. De 2 første bøger er skrevet i en lidt anderledes stil end resten af serien (den ny Politi er nr. 10 i serien), men hvis du beslutter dig for at starte med starten (Flagermusmanden) og ikke helt synes, at det fænger, så bliv endelig ved.

Så min læselyst er heldigvis kommet tilbage, og så må Marian Keyes være lidt i venteposition ovre på hylden.

fredag den 11. oktober 2013

We've got a winner!

I går havde jeg fødselsdag, og dagen startede perfekt med en kop kaffe på sengen og et par gaver. På arbejdet gav jeg jordbærtærte og hjemmebagte skotske shortbread-småkager, og om aftenen inviterede Kæresten på en dejlig 4-retters middag på Restaurant Frederiks Have. Det kan altså anbefales, hvis man skal fyre den lidt af, for priserne er i den lidt højere ende, men maden er altså helt fantastisk og alle pengene værd!

Mine fine småkager. Spørg mig ikke, hvorfor billedet lige er roteret en kvart omgang.
Da vi kom hjem, hev jeg computeren frem, klikkede ind her på bloggen, talte jeres fine kommentarer sammen, og med lidt hjælp fra random.org fandt jeg vinderen af min Molton Brown-give away.

Den heldige vinder blev: Cathrine Antzen som har fået en mail fra mig.

Tillykke til Cathrine og tusind tak til jer andre, som gad at kigge forbi og deltage i min første give away. Det bliver helt sikkert ikke den sidste :)


 

søndag den 6. oktober 2013

Travel light?

Jeg elsker skønhedsprodukter i rejsestørrelser og for nyligt fandt jeg ud af, hvor praktiske de rent faktisk er, de små størrelser. Jeg var på konference i Vejle med mit job hvilket indebar en enkelt overnatning.

Jeg synes ikke, at jeg har en specielt avanceret beauty rutine, og jeg plejer at holde mig nogenlunde indenfor basisprodukterne, når jeg skal slæbe rundt på det i bagagen, så jeg blev lidt overrasket over, at der alligevel var så meget forskelligt, når jeg nu synes, at jeg begrænser mig helt vildt :)


Her er, hvad toilettasken gemte på: Bagerst fra venstre: Isana hand creme (fra Tyskland), Colgate Total tandpasta, Clinique Take the Day Off makeup-fjerner (den bedste jeg indtil nu har prøvet. Tjek mit rose-indlæg HER), o.n.e. økologisk skintonic, kms california curlup curling balm (full size). Forrest fra venstre: VICHY Thermal Fix 1, Kinerase Ultimate night moisturizer, Body Shop pink grapefruit shower gel, Alterna caviar repair shampoo og conditioner, Elizabeth Arden eye-fix primer, Chanel ultra correction line repair og en lille Acqua di Gioia fra Armani. Allerbagerst står en matas fugtighedscreme, men jeg har hældt noget andet creme i efter at have tømt den.

Et imponerende udvalg i betragtning af, at det drejede sig om... ja, én overnatning!Normalt lader jeg bare det hele ligge i min fine toilettaske (man kan åbne hele "låget" på den, så man har et fint overblik over indholdet), men der var udsædvanligt meget plads ved siden af vasken, så jeg tog det hele ud og stillede op, og det var først da det hele stod dér, at jeg lagde mærke til, hvor meget forskelligt jeg slæber med rundt. Og så kommer makeup'en oveni. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget det ville fylde, hvis der ikke fandtes rejsestørrelser og diverse prøver :)


Min fine toilettaske og kosmetikpung. Jeg holder meget af babushkaer :) 
Husk min Molton Brown-give away som udtrækkes den 10. oktober.


tirsdag den 1. oktober 2013

Kunne jeg friste med lidt leo-print?

Sidder her i min seng på andendagen af min månedlige 3-dages hovedpine. Øv!

Jeg er desværre ikke typen, der kan lægge sig ned og sove, når jeg har det skidt på den ene eller anden måde - jo, med en full blown influenza, men det har jeg aldrig, heldigvis - så tiden går bare dræbende langsomt.

Jeg har dog fundet noget fornuftigt at bruge tiden på indtil nu: Genoprette annoncer på Trendsales.

Jeg har haft min Trendsales-konto i mange år, men jeg er ikke altid lige god til holde den ved lige, og det skal jo til, hvis man vil have solgt sine ting og sager.

Så kig forbi HER!


Jeg faldt lige over min annonce med disse lækre Underground-boots med leo-print, som søger et nyt hjem. Et nyt hjem hos én med lidt større fødder end mig :)

God tirsdag til alle derude i solen.

søndag den 29. september 2013

Hvad er dog det der e.l.f. for noget?

Før jeg startede min blog i marts måned, havde jeg aldrig nogensinde hørt om e.l.f., men på diverse blogs blev e.l.f. nævnt i tide og utide her og der og alle vegne, så der gik naturligvis ikke ret lang tid, før min nysgerrighed måtte styres, og jeg klikkede ind og blev en hel del klogere.

Makeup, makeup, makeup!!! Alt hvad hjertet kan begære - og så til mere end fornuftige priser. Det var faktisk det, der overraskede mig mest: De utroligt lave priser.

Så efter at have luret en hel del rundt på hjemmesiden besluttede jeg mig for, at jeg altså også ville være med og prøve at se, om der nu også var noget om al den snak.

Så jeg bestilte en Mineral Face Cleanser, en Mineral Personal Blend Foundation (Light) og en Studio Glossy Gloss i farven Tangy Tangerine.


Det, syntes jeg, var til at overskue som førstegangskøb, og jeg må sige, at produkterne helt levede op til mine forventninger. Det er god valuta for pengene.

Mineral cleanser'en er nem at bruge og gør lige præcis, hvad den skal; renser og frisker.

Gloss'en er en smule for orange til min smag, men med de priser er et fejlkøb i ny og næ ikke nogen katastrofe. Det kan jeg sagtens leve med, og bortset fra at farven ikke lige er mig, er der bestemt ikke noget galt med gloss'en.

Og så er Foundation med bland-selv-funktion da helt genialt. Der er jo stor forskel på de flestes hudfarve i ansigtet alt efter årstiden, og med den her kan man mikse de fire farver, så de bliver lidt lysere eller lidt mørkere. Det, synes jeg altså, er supersmart!


Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har handlet hos e.l.f........helt bogstaveligt, for jeg har faktisk allerede bestilt anden omgang. I skrivende stund kan jeg faktisk ikke huske, hvad jeg har bestilt, og jeg har besluttet mig for ikke at tjekke det, før jeg får pakken, for så er det en lille smule som at pakke en gave op juleaften. Og hvem elsker ikke det...?! :)

onsdag den 25. september 2013

Give away #1: Molton Brown



Så springer jeg ud i min første give away. Yay!!!!!!

Jeg har fået fingre i et lækkert sæt fra det eksklusive engelske mærke Molton Brown, som jeg udlodder til en heldig læser. Sættet består af en antibacterial rok mint fine liquid hand wash og en rok mint soothing hand lotion. Begge på 300 ml.

Det eneste, I skal gøre for at være med i lodtrækningen, er at følge min lille blog på Bloglovin' lige HER, like dette indlæg, og så skal I smide en kommentar med navn og mailadresse, så jeg kan kontakte den heldige vinder, når den tid kommer.

Jeg trækker vinderen på min fødselsdag torsdag den 10. oktober 2013 :)

Pøj pøj! :)

mandag den 16. september 2013

Lidt shopping fra Dublin

Jeg har lige været i Dublin med Kæresten, og i går havde jeg et par tips til spisesteder. I kan nappe tips'ne lige her.

Jeg fik også shoppet en lille smule. Jeg startede faktisk allerede i lufthavnen, hvor jeg havde besluttet mig for, at jeg skulle have minimum 1 Chanel neglelak med hjem. Farven havde jeg ikke besluttet mig for, men det endte med Taboo (583) og Peridot (531).

Jeg har kun prøvet dem hver især på én negl, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg bliver rigtig glad for Taboo. Peridot er jeg lidt mere spændt på, for som det også ser ud på billederne, virker den meget guld-agtig, men i virkeligheden har den et meget grønligt skær, som giver nogle kraftige havassociationer. Det kan svagt anes i siderne af flasken.

Jeg fik også købt mig en sommerskjorte med et herligt mønster med små fugle og fuglebure, og et skønt tørklæde (en af mine store svagheder) i nogle herlige farver. Det bliver rart at lyse lidt op med det her i efteråret.


Jeg fandt disse fine ting i Carousel i Temple Bar-området, hvor der var samlet en del butikker med både gammelt og nyt vintage-tøj. Ja ja, jeg ved godt, at nyt tøj ikke kan være vintage, men jeg håber I ved, hvad jeg mener. Den der 50'er stil, der er helt fantastisk, og jeg kunne have købt mig fattig i de butikker.
 
Jeg fik også købt mig endnu et par Converse All Stars, som jeg bare ikke kan få nok af, og jeg synes, at de er helt utrolig fantastisk flotte. Jeg kan ikke lade være med at kigge på dem hele tiden, når jeg har dem på :)
 
Kan I se, hvad mønstret forestiller?
 
Lige præcis! Store katte til en stor katteelsker :)
 
Og så lige helt tæt på...
 
Jeg er bare SÅ glad for dem og har stort set boet i dem, siden vi kom hjem.

lørdag den 14. september 2013

Miniguide til Dublin

Kæresten og jeg har lige været 4 dage i Dublin. Det er ikke en by, jeg nogensinde har haft noget forhold til af nogen art, så jeg havde ingen forventninger, og det er nogle gange et udmærket udgangspunkt.

Det viste sig at være en utrolig hyggelig og charmerende by, og vi hyggede os helt gevaldigt med gåture, god mad og øl og lidt shopping.

Der er 3 steder, jeg især vil anbefale:

The Church som er en kirke, der er blevet ombygget til bar/café/restaurant, men som har beholdt mange af kirkeelementerne som fx. orglet, døbefonden og mindesten på væggene, og selve baren er placeret midt i det gamle kirkerum. 


Det er et fantstisk rum at komme ind i - og så er det altså lidt spøjst at sidde og drikke øl i en kirke...

Min anden anbefaling er en anden café, som er noget af det mest smukke og gennemførte, jeg har oplevet: Café en Seine i Dawson Street. Mine billeder er desværre ikke så gode, men jeg håber, at man kan få en idé om, hvordan der ser ud.


Det er bare lige mig, så jeg brugte det meste af tiden derinde på bare at sidde og kigge rundt og lade mig imponere. Love it!!!

Det sidste sted har jeg ingen billeder fra, men det er en lille 1.sals restaurant, som hedder The Pig's Ear. De serverede det bedste og smukkest anrettede måltid, jeg fik på hele turen. Og man kan sagtens få andet end gris :) Den ligner noget, som i København ville være svinedyrt (he he, fik I lige den: The Pig's Ear, SVINEdyr?), men det var meget rimelige priser. 

I det hele taget, synes jeg ikke, det var specielt dyrt at spise i Dublin i forhold til kvaliteten. Gode råvarer (meget irsk produceret), fine anretninger og tilpasse portioner.

Ingen tur til Irland uden en Guiness!
Både Kæresten og jeg er glade øldrikkere, så vi var jo i Slaraffenland :) Jeg bliver aldrig afhængig af Guiness, men der var rigtig mange andre gode øl, og vi fik da smagt lidt forskelligt. Vi fik også hørt noget irsk musik og set noget irsk dans, som jo er helt utroligt. Sjovt at kigge på, men helt utroligt.

Jeg kan klart anbefale Dublin til en smuttur på 3-4 dage - især hvis man er nogenlunde ligeglad med vejret. Det er vist svært at undgå regn på et eller andet tidspunkt, ligemeget hvor kort tid man skal være der. Vi var rigtig heldige at have sol lidt af tiden og fine temperaturer, men vi slap heller ikke for et par små byger. Det hører ligesom bare med :)

Jeg tager i hvert fald gerne tilbage en anden gang!

fredag den 6. september 2013

Vind Kähler Design hos Frk. Hansen

Kig forbi Frk. Hansen, hvor du kan vinde lækkert Kähler Design i de fineste farver.

Åh, hvor måtte det gerne blive mig, som blev lykkens pamfilius :-)

mandag den 2. september 2013

Et af de der billeder...

Forleden, da vi holdt fødselsdag, syntes Kæresten, at han ville knipse lidt billeder af mig, imens jeg sad og talte med mine forældre. Eller måske rettere sad og talte TIL mine forældre efter de billeder han fik taget at dømme. På hvert eneste billede står min mund åben...men det er jo nok bare sådan, det er.

Det, han sad og hyggede sig med, var at forsøge at tage et billede, hvor det så ud som om, at mit hoved kom op af koppen(!) Jo jo, han er et stykke over de 40 år... :)

Det endte bl.a. med dette billede, hvor det nærmere ser ud som om, at jeg har fået øje på et eller andet nede i koppen. Måske endda noget jeg taler til....
Det er et af de billeder, man godt kunne have undværet, og så på den anden fik det mig faktisk til at trække kraftigt på smilebåndet, fordi det bare ser så underligt ud.

Så pyt! Det kunne have været meget værre.....og Kæresten havde en lille fest imens forsøget stod på :)

søndag den 1. september 2013

Hip hurra x 2

Denne weekend har stået på hele 2 fødselsdage: Kærestens datters, som blev holdt hjemme hos moi, og min mors, som blev holdt hos mine forældre.

Vi startede fredag aften med at bage boller i lange baner og lave den lækreste citronlagkage, som vist var et stort hit (og jeg fik chancen for at bruge mit smukke mega mussel anretterfad "offentligt" for første gang).
Lørdag blev der lavet kagepige, som Kæresten og Kærestens datter i fællesskab fik gjort ret stylish, synes jeg. Hun har både øreringe, armbånd og halskæde på - og lyserød læbestift :)
I dag drog vi så ud på landet for at fejre min mor, som bl.a. havde ønsket sig lidt bagegrej, så jeg lavede et par pakker med lidt blandet: flødeskumsprøjte, små tærteforme, lidt servietter og et viskestykke, som blev puttet i en cupcakedekoreret kagedåse + en ekstra gave med en ekstra flødeskumsprøjte. Den var for stor til at være i kagedåsen :)
Vi fik til gengæld dejlige boller, lagkage og kakao + aftensmad, så alle var glade og tilfredse.

En herlig weekend som bare er alt for hurtigt overstået.

Men så kan jeg jo begynde at glæde mig til, at jeg er den næste i rækken til at fejre fødselsdag om 5 ugers tid. Det bliver dejligt! Så måske jeg skulle gå i gang med seriøst at overveje, hvad der skal på ønskeseddelen....